|
Operabio
Ambroise Thomas:
Hamlet
Søndag 25. april 2010 kl. 10:00
Shakespeare har inspireret til flere operaer end nogen anden digter. Simon Keenlyside og Marlis Petersen udfolder deres fantastiske skuespil og sang i Hamlet.Til Ofelias parti har den franske komponist skabt en af operahistoriens største vanvidsscener.
OPSÆTNING The Metropolitan Opera, New York 2010
INSTRUKTION Patrice Caurier/Moshe Leiser
DIRIGENT Louis Langrois
MEDVIRKENDE
Simon Keenlyside (Hamlet)
Marlis Petersen (Ofelia)
Jennifer Larmore (Gertrud)
Toby Spence (Laertes)
James Morris (Claudius)
SPROG Operaen synges på originalsproget fransk med engelske undertekster
VARIGHED INCL. PAUSER 3 timer 45 minutter incl. to pauser
BILLETPRIS 175 kr.
RESERVATION/KØB AF ENKELTBILLETTER her
Handlingen i Hamlet
1. akt Kronborg Slot, Danmark.
To måneder efter kong Hamlets død lyder fanfaren og forkynder ægteskab mellem hans bror og efterfølger Claudius og enkedronningen, Gertrud. Hamlet, Prins af Danmark og søn af den tidligere konge, holder sig væk fra festen. Han plages af anger og usikkerhed og tager på det kraftigste afstand fra moderens nye ægteskab så hurtigt efter sin fars død.
Hans tanker bliver afbrudt ved Ofelias entré. Hun er datter af Lord Chamberlain. Hun er forelsket i Hamlet og ked af de verserende rygter om, at han agter at forlade hoffet. Han forsikrer hende om, at han stadig elsker hende. Laërte, Ofelias bror, ankommer. Han er blevet sendt på en mission til Norge og overdrager sin søster i Hamlets varetægt. Prinsen afslår at slutte sig til bryllupsmiddagen. Hans ven Horatio kommer for at fortælle Hamlet, at hans fars genfærd er blevet set.
Om natten, alene på voldene omkring slottet, møder Hamlet spøgelset. Han fortæller sin søn, at han blev forgiftet af Claudius og kræver hævn for mordet på ham. Hamlet sværger, at han vil adlyde.
2. akt
Ofelia er foruroliget over Hamlets ligegyldighed. Hun vil gerne forlade hoffet, men Gertrud tror, hun kan hjælpe med at kurere prinsens melankoli. Claudius, som også har bemærket Hamlets ændrede adfærd, dukker op. Gertrud er foruroliget og spekulerer på, om hendes søn har mistanke om den egentlige årsag til den tidligere konges død, men Claudius forsikrer hende om, at Hamlet blot er ved at miste sin forstand.
Prinsen kommer ind og frabeder sig, at Claudius tiltaler ham som sin søn, og meddeler, at han har sørget for et teaterstykke, der skal opføres samme aften. Da skuespillerne ankommer, pålægger Hamlet dem at spille "Mordet på Gonzago." Han håber, at historien om et giftmord vil fremprovokere en tilståelse fra kongen og dronningen. For ikke at vække mistanke spiller han nar og inviterer aktørerne til at drikke.
Hoffet er samlet for at se stykket. Det har den ønskede effekt: Claudius bryder ud i vrede, da morderen i historien vinder kronen. Hamlet skjuler sine sande følelser ved at spille gal og snupper kronen fra kongens hoved - til rædsel for alle de tilstedeværende.
3. akt
Hamlet reflekterer over liv og død: han kunne have dræbt kongen, men gjorde det ikke. Han gemmer sig, da kongen træder ind. Claudius er plaget af anger og påkalder sig sin døde bror og beder ham gå i forbøn for ham hos Gud.
Polonius viser sig og beroliger kongen, og de to går. Hamlet er chokeret over at opdage, at Polonius var delagtig i mordet.
Da Ofelia kommer ind sammen med Gertrud, afviser han pigens tilnærmelser og opfordrer hende til at gå i kloster. Han erklærer, at han ikke længere elsker hende og ikke ønsker at gifte sig med hende. Gertrud forstår ikke, hvad der har fået Hamlet til at skifte mening. Ofelia løber bort opløst i tårer, og Hamlet konfronterer sin mor med hendes forbrydelse. Hun beder om nåde.
Netop på dette tidspunkt viser spøgelset sig igen og minder Hamlet om, at det ikke er op til ham at dømme sin mor. Gertrud, som ikke kan se spøgelset, får sin mistanke om, at Hamlet er blevet gal, bekræftet.
4. akt
Ofelia har mistet sin forstand. Hun forestiller sig. at hun er gift med Hamlet og genkalder historien om en vandnymfe, der lokker vandringsmænd væk. Hun dræber sig selv.
5. akt
På en kirkegård går to gravere og diskuterer dødens uundgåelighed. Hamlet ankommer. Uvidende om Ofelias død, bebrejder han sig selv for den måde, han behandlede hende på og det vanvid, hans opførsel har fremprovokeret.
Laërte viser sig og kræver hævn, og de to mænd duellerer, da begravelseskortegen med Ofelias lig kommer til syne. Hamlet, fortvivlet over at opdage, at hun er død, knæler ved hendes båre. Han styrter imod Claudius med sit sværd og dræber ham og derefter sig selv.
|
