Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bio Langeland...

Biografforeningen

 

Bio Langeland drives af Langelands Biografforening, som tæller mere end 1000 medlemmer.

Initiativet blev taget i 1999 af en flok entusiastiske, filmgale langelændere med redaktør Tage Rasmussen og turist- og erhvervschef Ole Steen Trinkjær i spidsen. En splinterny, topmoderne biograf stod færdig til indvielse i oktober 2002. Pris: 6,2 mio. kr. Pengene kom fra EU, Fyns Amt, de tre langelandske kommuner, Det Danske Filminstitut, samt fonde, foreninger, folkeaktier og lokale sponsorer.

Biografen viser film alle ugens dage. Et korps på cirka 100 ulønnede medarbejdere fungerer som slik- og billetsælgere, operatører, rengøringsfolk m.m.