Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bio Langeland...

Kommende film

December måned
Plakat for filmen Ferdinand - Med dansk tale

Ferdinand - Med dansk tale

FERDINAND fortæller historien om en kæmpe tyr med et stort hjerte. Da folk ved en fejl tror, at han er farlig, bliver Ferdinand fanget og fjernet fra sit hjem. Han er dog fast besluttet på at vende tilbage til sin familie, og han samler en gruppe af umage venner, som hjælper ham på hans ultimative eventyr. Ferdinand beviser på sin rejse, at man ikke skal skue tyren på hårene!
Kilde: Nordisk Film

Genre: Animation, Familiefilm, Komedie
Instruktør: Carlos Saldanha
Censur: Frarådes under 7 år
Plakat for filmen Jeg er William

Jeg er William

"Jeg er William" handler om William, der ikke har det sindssygt nemt. Hans mor er en koldbøtte, så William bor hos sin morbror Nils, der lever af lidt af hvert. Og nu har morbror Nils rodet sig ud i en stor spillegæld, og byens gangster er på nakken af ham. Så William må mobilisere både mandsmod og fantasi for at redde sig selv og sin morbror. Og det gør han så, men samtidig har William også både de tre bøller fra klassen og en spirende forelskelse i Viola at holde styr på.
Kilde: Filmcompagniet

Genre: Familiefilm
Instruktør: Jonas Elmer
Skuespillere: Rasmus Bjerg, Alexander Magnússon, Stinne Henriksen
Censur: Frarådes under 7 år
Plakat for filmen En frygtelig kvinde

En frygtelig kvinde

EN FRYGTELIG KVINDE er et komediedrama om alt det frygtelige, kvinder kan gøre mod mænd i et moderne parforhold, set gennem mandens øjne. Da Rasmus møder Marie, er han sikker på, at han har mødt kvinden i sit liv. Men der går ikke lang tid, før hun viser sig som et besidderisk og manipulerende væsen, der snedigt piller ham fra hinanden. EN

FRYGTELIG KVINDE er historien om kvindens ødelæggende insisteren på dominans i parforholdet. Et sandfærdigt portræt af kvindens frygtelige natur.
Kilde: Nordisk Film

Genre: Drama, Komedie
Instruktør: Christian Tafdrup
Skuespillere: Rasmus Hammerich, Anders Juul, Amanda Collin
Censur: Frarådes under 7 år
Plakat for filmen The Greatest Showman

The Greatest Showman

THE GREATEST SHOWMAN er en original og nyskabende musical, som er inspireret af P.T. Barnums ekstraordinære liv, med Hugh Jackman i hovedrollen. Barnum voksede op under trange kår, men han var en meget kreativ og visionær mand. Kronen på værket i hans karriere var ”The Greatest Show on Earth”, der var en imponerende forestilling og en fejring af hans enestående fantasi og opfindsomhed, som endte med at begejstre publikum verden over.
Kilde: Nordisk Film

Genre: Drama, Musical
Instruktør: Michael Gracey
Skuespillere: Hugh Jackman, Zac Efron, Rebecca Ferguson
Censur: Frarådes under 7 år
Januar måned
Plakat for filmen Jumanji: Welcome to the Jungle

Jumanji: Welcome to the Jungle

Velkommen til junglen og den helt nye eventyrfilm ”Jumanji”! For nu bliver der vendt rundt på det hele, da fire teenagers suges ind i Jumanjis verden. Fire high school elever finder et gammelt konsol til videospil, og snart er de i gang med at spille et ganske særligt spil, som fører dem direkte ind i Jumanjis jungle. Men ikke nok med det, den avatar de valgte da de gik i gang med spillet, forvandler de sig også hver især til: Spencer (Dwayne Johnson) bliver den muskuløse eventyrer, fodboldtossen Fridge (Kevin Hart) til Einstein, skolens mest populære pige Bethany forvandles til en midaldrende mandlig professor (Jack Black) og bænkevarmeren Martha en hårdtslående kriger (Karen Gillan). Sammen opdager de, at det ikke bare handler om at spille Jumanji, de skal også forstå at overleve spillet...For overhovedet at gennemføre spillet og således at kunne vende tilbage til den verden de kommer fra, skal de nu på deres livs farligste eventyr: De må finde frem til, hvad det var Alan Parrish efterlod sig for 20 år siden og ikke mindst må de hver især også ændre den måde, de tænker om sig selv på. – Ellers vil de for evig tid blive hængende i spillets verden. Jake Kasdan (Bad Teacher, Sex Tape) har instrueret denne herlige familiefilm, som er baseret på Chris Van Allsburgs bestseller.
Kilde: UIP

Genre: Action, Adventure
Instruktør: Jake Kasdan
Skuespillere: Dwayne Johnson, Kevin Hart, Karen Gillan
Censur: Tilladt over 11 år
Plakat for filmen Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Efter flere måneder uden en eneste anholdelse i hendes datters mordsag, tager Mildred Hayes (Oscarvinder Frances McDormand) sagen i egen hånd, ved at male tre store skilte, der fører ind til hendes by, med en kontroversiel besked rettet mod byens ærede politimester, William Willoughby (Oscarnominerede Woody Harrelson). Da hans næstkommanderende, betjent Dixon (Sam Rockwell), en umoden mors dreng med en forkærlighed for vold, bliver involveret, bliver kampen mellem Mildred og Ebbings politi kun intensiveret.
Kilde: Nordisk film

Genre: Drama
Instruktør: Martin McDonagh
Skuespillere: Sam Rockwell, Frances McDormand, Woody Harrelson
Censur: Tilladt over 11 år
Plakat for filmen Wonder

Wonder

Wonder er baseret på den bedst-sælgende roman af samme navn og fortæller den inspirerende og hjertevarme historie om drengen August ”Auggie” Pullman. Auggie er født med et deformt ansigtet, der har medført 27 operationer og forhindret ham i at gå i almindelig folkeskole. Men nu er han klar til at starte i femte klasse, og Auggie ønsker blot at blive behandlet som enhver anden. Hverdagen i en femte klasse er dog brutal, når man er anderledes, og skolestarten byder på masser af udfordringer og konflikter for både for Auggie, hans skolekammerater og hans familie. Men det bliver det også en mulighed for alle for at udvikle sig og lære at acceptere, at det er umuligt at være ordinær, når man er født som noget helt særligt.
Kilde: Nordisk Film

Genre: Drama
Instruktør: Stephen Chbosky
Skuespillere: Julia Roberts, Owen Wilson, Jacob Tremblay
Censur: Frarådes under 7 år
Plakat for filmen Paddington 2 - Med dansk tale

Paddington 2 - Med dansk tale

Paddington har nu fundet sig godt til rette hos familien Brown i London. Han er afholdt af alle omkring sig og spreder glæde og marmelade hvor end han går. Paddington har dog meget travlt, da hans elskede tante Lucy snart fylder 100 år, og han er derfor på jagt efter den perfekte gave. Den finder han endelig i Hr. Grubers butik, hvor han finder en helt fantastisk pop-op bog. Men Paddington har jo ingen penge, så han må påtage sig en masse arbejde for at få spare pengene sammen. Da han endelig har fået skrabet nok sammen, viser det sig, at bogen netop er blevet stjålet! Nu er gode råd dyre og nu er det op til både Paddington og familien Brown at finde tyven på trods af, at han viser sig være noget af en mester i forklædning…
Mikkel Lomborg, også kendt som Hr. Skæg, lægger stemme til Paddington, mens modeekspert Mads Christensen lægger stemme til Hugh Grants rolle.
Kilde: Filmcompagniet

Genre: Familiefilm
Instruktør: Paul King
Censur: Frarådes under 7 år
Plakat for filmen Dobbeltspil

Dobbeltspil

Filmen er endnu ikke endelig programsat.

Per Flys ”Dobbeltspil” er en politisk thriller baseret på den sande historie om 24 årige danske Michael, der får sit ønskejob i FNs Humanitære hjælpeprogram Oil for Food. Michael har taget jobbet i FN for at kæmpe for en bedre verden, men det bliver et chok for ham, da hans karismatiske chef, Pasha, flytter ham fra de trygge kontorer på First Avenue i New York til de kaotiske tilstande i Bagdad. Her går det op for ham, at der svindles med milliarder, og at korruptionen rækker helt ind i de inderste cirkler. Han kastes ud i en magtkamp mellem kyniske diplomater og grådige lobbyisters ønsker om at tjene penge på Iraks olie. Michael tvinges til at vælge, om han vil lukke øjnene for løgnen eller om han vil afsløre alt. Velvidende at hvis han whistleblower, risikerer han ikke kun sit livs karriere, men også at miste den kvinde, han har forelsket sig i, og måske endda sit eget liv.
Kilde: Filmcompagniet

Genre: Thriller
Instruktør: Per Fly
Skuespillere: Ben Kingsley, Theo James, Jacqueline Bisset
Censur: Tilladt over 15 år
Plakat for filmen Suburbicon

Suburbicon

I 1957 er forstaden Suburbicon indbegrebet af den amerikanske drøm med lykkelige, hvide kernefamilier i hver deres villa. Da Nickys mor bliver dræbt under et indbrud, der går galt, begynder den idylliske facade imidlertid at krakelere. Familien plages under overfladen af forræderi, utroskab og afpresning, og den lille Nicky begynder nysgerrigt at udforske de snavsede hemmeligheder og drage faderens autoritet i tvivl.Endnu aner naboerne intet om problemerne hos Nickys familie. De er meget mere oprørte over, at en sort familie flytter ind i kvarteret … George Clooney har instrueret denne sorthumoristiske (og ikke i dag mindre aktuelle) historie efter et manuskript af Coen-brødrene blandet med den historiske skandale om en afroamerikansk familie, der brød 50’ernes hvide middelklasseidyl. Som familien, hvis drama udspiller sig i skyggen af naboracismen, ses Matt Damon, Julianne Moore og debutanten Noah Jupe.
Kilde: UIP

Genre: Drama, Krimi
Instruktør: George Clooney
Skuespillere: Julianne Moore, Matt Damon, Oscar Isaac
Februar måned
Plakat for filmen Fifty Shades - Fri

Fifty Shades - Fri

Jamie Dornan og Dakota Johnson er tilbage som Christian Grey og Anastasia Steele i “Fifty Shades - Fri”, det tredje kapitel i den populære filmserie, baseret på det verdensomspændende bestseller-fænomen “Fifty Shades”. Filmen bygger videre på historien, som tog sin begyndelse i “Fifty Shades of Grey” og ”Fifty Shades – I mørket”, der på verdensplan har indtjent næsten $950 millioner.“Fifty Shades - Fri” er instrueret af James Foley (”Fifty Shades – I mørket”, “Fear” og “House of Cards”) og producerne er igen Michael De Luca, Dana Brunetti og Marcus Viscidi, sammen med skaberen af blockbuster-serien E. L. James. Manuskriptet er skrevet af Niall Leonard baseret på James’ roman.

Genre: Drama, Romance
Instruktør: James Foley
Skuespillere: Arielle Kebbel, Dakota Johnson, Jamie Dornan
Plakat for filmen Darkest Hour

Darkest Hour

Få dage efter at Winston Churchill er blevet udnævnt som Storbritanniens premierminister, står han over for sit livs mest omskiftelige og definerende udfordring: Skal han forhandle en fredsaftale med Nazityskland, eller stå fast og kæmpe for en nations idealer, selvstændighed og frihed. Nazisternes ustoppelige krigsmaskine ruller henover Vesteuropa og truslen om invasion er nært forestående. Befolkningen er uforberedt, kongen er skeptisk, og hans eget parti konspirerer imod ham. Churchill står over sin mørkeste time, da han skal samle en nation og forsøge at ændre forløbet af verdenshistorien.
Kilde: UIP

Genre: Biografi, Drama
Instruktør: Joe Wright
Skuespillere: Gary Oldman, Ben Mendelsohn, Lily James
Censur: Tilladt over 11 år
Plakat for filmen Vitello

Vitello

Vitello bor med Mor i et rækkehus ved Ringvejen. På en måde er det okay at være ham. Han får masser af spaghetti med smør og riveost. Han har sine irriterende venner Max og Hasse. Han er osse ven med møgungen William. Men på en måde er det ikke helt okay. Vitello har nemlig ikke nogen far. Eller det har han selvfølgelig, han kender ham bare ikke. Og Mor er ikke til meget hjælp, hun siger Vitellos far er en sjuft og så ikke mere snak om ham. Men det finder Vitello sig ikke i, så han går da bare på jagt efter en far…
Historien er baseret på de populære børnebøger af Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen. Tidligere har Aakeson blandt andet skrevet manuskript til børnefilmen HANNIBAL & JERRY. Filmen er instrueret af Dorte Bengtson.

Kilde: Angel Film

Instruktør: Dorte Bengtson
Plakat for filmen Coco - Med dansk tale

Coco - Med dansk tale

Coco følger en 12-årig dreng ved navn Miguel, der sætter en kæde af begivenheder i gang, vedrørende et 100 år gammelt mysterium, som fører til en ekstraordinær familie genforening.
På trods af hans families generations lange forbud mod musik, drømmer Miguel om at blive en berømt musiker som hans idol Ernesto de la Cruz. I et desperat forsøg på at bevise hans talent, finder Miguel sig selv i De Dødes Land. Undervejs møder han den charmerende charlatan Hector og sammen tager de på et fantastisk eventyr, for at løse den sande historie om Miguel’s familiehistorie.
Kilde: Walt Disney Company Nordic

Genre: Animation
Censur: Frarådes under 7 år
Plakat for filmen Hodja fra Pjort

Hodja fra Pjort

Nu kommer animationsfilmen om drengen Hodja, der drømmer om andet og mere end at overtage sin fars skrædderforretning til faderens store ærgrelse. Da Hodja får tilbudt et flyvende tæppe mod at hente tæppehandlerens barnebarn, er han fløjet sin vej uden faderens tilladelse og med skarp kurs mod den store by. Hvad Hodja ikke ved, er, at tæppet tilhører sultanen, som vil gøre alt for at få sit magiske tæppe tilbage. - Heldigvis møder Hodja pigen Smaragd, og hun viser ham, hvordan man klarer sig i en stor by til Hodjas begejstring. Desværre er Smaragd også skyld i, at han senere mister tæppet, og derfor som lovet ikke kan bringe tæppehandlerens barnebarn tilbage til landsbyen. Nu er gode råd dyre, for sultanens mænd er også lige i hælene på Hodja og Smaragd....Filmen er baseret på Ole Lund Kirkegaards meget populære børnebog "Hodja fra Pjort" fra 1975, og produceret af M&M Productions, mens Karsten Killerich ("Albert") har instrueret. Danske stemmer leveres bl.a. af Thure Lindhardt (Hodja), Özlem Saglanmak (Smaragd), Peter Zhelder (Rotten), Kurt Ravn (El Faza), Peter Frödin (Sultan) m.fl.
Kilde: UIP

Marts måned
Plakat for filmen Så længe jeg lever

Så længe jeg lever


Genre: Drama
Instruktør: Ole Bornedal
Skuespillere: Caspar Phillipson, Rikke Louise Andersson, Lars Ranthe
April måned
Plakat for filmen The Papers

The Papers


Genre: Biografi, Drama
Instruktør: Steven Spielberg
Skuespillere: Tom Hanks, Alison Brie, Sarah Paulson
Maj måned
Plakat for filmen The Journey

The Journey

"The Journey” er den sande fortælling om et ekstraordinært møde mellem to uforsonlige fjender på hver sin side af den brutale og mangeårige konflikt i Nordirland – politikeren og præsten fra Democratic Unionist Party Ian Paisley og Sinn Fein politikeren Martin McGuinness. Ian Paisley og Martin McGuinness bliver afbrudt under en fredsforhandling pga. et uvejr og tvunget til at eskortere hinanden på en kort køretur gennem landet. Alle håber, at denne tur vil få de to til at nærme sig hinanden og således for evigt ændre historiens gang. For hvis det lykkes, er der håb for fred i Nordirland…
Kilde: Filmcompagniet

Instruktør: Nick Hamm
Skuespillere: John Hurt, Timothy Spall, Colm Meaney
Censur: Tilladt over 11 år
Juni måned
Plakat for filmen Den skyldige

Den skyldige


Plakat for filmen Breathe

Breathe

Den succesfulde Robin (Andrew Garfield) har hele livet foran sig, da han bliver lammet af polio. Eksperter og læger ønsker at påbegynde behandling og holde ham på sygehuset, men hans hustru Diana (Claire Foy) nægter at lytte til lægernes råd og beslutter at tage ham med hjem. Med hendes grænseløse hengivenhed, nærvær, humor og beslutsomhed formår hun at skabe rammerne om et liv, hvor Robins handicap pludselig blot bliver en naturlig del af deres forhold og dagligdagen. Sammen nægter de at lade sig fængsle af hans lidelser og skaber et liv omgivet af humor, mod og lyst til livet. ”Breathe” er en hjertevarm film om, hvad mennesker kan, så længe man har kærlighed, ærlighed og ikke mindst masser af latter i livet. En kærlighedshistorie om, hvordan man skal leve sit liv, som om hvert et åndedræt var det sidste…

Genre: Drama, Romance
Instruktør: Andy Serkis
Skuespillere: Andrew Garfield, Claire Foy, Hugh Bonneville
Censur: Tilladt over 11 år