Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bio Langeland...

Foredrag

Foredrag: På rumkrydstogt ud i Solsystemet 2019

Plakat for filmen Foredrag: På rumkrydstogt ud i Solsystemet 2019

Tirsdag d. 08.10.2019

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.

Sprog: dansk
Entré: gratis
Pause: 20 minutter
Forelæser: professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

I foredraget tager vi på et enestående rumkrydstogt til en række fascinerende og smukke naturscenerier i Solsystemet. På en tænkt rejse fra Jorden besøger vi en række af planeterne, deres måner og småplaneter, asteroider og kometer. Og ved hjælp af billeder og målinger, foretaget af en lang serie af rumsonder, vil vi se nærmere på verdener som er meget forskellige fra vores egen planet, Jorden.

De sidste års forskning har åbenbaret nye egenskaber ved Solsystemet – det har vist sig at Solsystemet har en langt større diversitet og mangfoldighed af fænomener end man forestillede sig var muligt.

Vi begynder turen med at besøge overfladerne på Venus og Mars hvor vi skal besøge lavasletter, store isgletsjere og enorme kløfter. Vi fortsætter ud i Solsystemet og ser på Jupiter og dens måner med kæmpevulkaner og dybe have under tykke iskapper. Ved Saturn ser vi på dens enorme ringsystem og besøger dens måne, Titans, kolde overflade inden vi bevæger os ud i det frosne, ydre Solsystem hvor vi skal se på ismåner, dværgplaneten Pluto, og den fjerne iskolde Ultima Thule.

Alle bevægelser for objekter i Solsystemet – både planeter, måner og rumsonder – kan beskrives ud fra kendskab til tyngdekraften, raketligningen og viden om positionerne af objekterne i forhold til hinanden. I 1687 beskrev Isaac Newton tyngdekraften matematisk og formulerede i værket Principia bevægelsen af objekter under påvirkningen af tyngdekraften. Det er i dette værk at tyngdekraften formuleres som en universel kraft der virker mellem alle objekter som har en masse. I foredraget vil vi også se på hvordan planeters, måners og rumsonders baner afhænger af tyngdekraften og hvordan man præcist kan beregne hvilken bane en rumsonde vil følge på sin rejse rundt i Solsystemet.

Foredraget bliver illustreret med et væld af betagende billeder fra NASA og ESA's rummissioner.

Læs mere på ofn.au.dk/foredrag/80
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Længde: 2:00
Censur:

Foredrag: Snedige bakterier 2019

Plakat for filmen Foredrag: Snedige bakterier 2019

Tirsdag d. 22.10.2019

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.

Sprog: dansk
Entré: gratis
Pause: 20 minutter
Forelæsere: lektor i mikrobiologi Rikke Louise Meyer, Interdisciplinary Nanoscience Center, iNANO, Aarhus Universitet og professor i mikrobiologi, Lars Peter Nielsen, Center for Elektromikrobiologi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Bakteriers beskedne størrelse gør at de fleste mennesker nok tænker på dem som simple, encellede organismer. Men på samme måde som vi mennesker indgår i fællesskaber, der er afgørende for vores overlevelse som individer, gør bakterierne det også. For kigger man nærmere på disse mikroorganismers liv, åbner der sig en verden hvor millioner af bakterier lever i organiserede samfund med arbejdsfordeling, konkurrence, krig, og alliancer.

Mange bakterier har også vist sig at have avancerede elektriske forbindelser mellem hinanden og omgivelserne. De absolut største elektriske bakterier er de flercellede kabelbakterier der ved hjælp af indre elektriske ledninger forbinder processer over flere centimeters afstand. Kabelbakterierne blev først opdaget for få år siden i Aarhus Bugt af forskere fra Aarhus Universitet under stor international opmærksomhed. Siden har forskere verden over fundet kabelbakterier på bunden af søer, floder og have overalt på Jorden. Bakterierne findes sågar også i grundvand hvorfra deres elektriske signaler kan afsløre hvor forureninger ligger begravet.

Hør om de problemer som bakterier skaber for læger og patienter når det er nødvendigt for os at få indopereret implantater – fx tænder, knæ eller hofter. Bakterier er nemlig i stand til at hæfte sig fast til implantaternes overflader i vores kroppe, hvor de bygger et samfund som skaber og lever under en beskyttende kappe hvor vores immunforsvar ikke kan nå dem og hvor deres tolerance for antibiotika når uanede højder. Hør også om hvordan forskerne nu bruger nanoteknologi til at slå infektioner omkring implantater ned, og om hvordan elektriske bakterier viser helt nye måder at leve på ved at sende en elektrisk strøm fra den ene til den anden ende af bakterien.

Foredraget viser ny viden om hvor snedigt bakterier formår at indrette sig med hinanden og hvordan det ændrer vores forståelse af naturen og muligheder for at kontrollere og anvende bakterier.

Læs mere på ofn.au.dk/foredrag/85
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier. Følg os

Længde: 2:00
Censur:

Foredrag: Viden om vand 2019

Plakat for filmen Foredrag: Viden om vand 2019

Tirsdag d. 29.10.2019

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.

Sprog: dansk
Entré: gratis
Pause: 20 minutter
Forelæser: professor i fysisk kemi Søren Rud Keiding, Institut for Kemi, Aarhus Universitet

Når vi søger efter liv i universet leder vi efter vand da det er grundlaget for alle de livsformer vi kender – fx udgør vandmolekyler 75 % af vores krop. Selvom vandmolekylets kemiske formel, H2O, er simpel og kendt af næsten alle, så er vand alligevel det mest forunderlige af alle stoffer. Hemmeligheden bag vands mange forunderlige egenskaber – dermed også forståelsen af vandets betydning for liv – ligger ikke i det enkelte vandmolekyle, men i samspillet mellem vandmolekylerne.

Ved brug af ny laserteknik, med blandt andet ultrakorte laserpulser, har forskerne fået ny indsigt i hvordan de enkelte vandmolekyler bevæger sig og forskerne har fået viden om det komplicerede samspil mellem molekylerne. Med denne viden forstår vi bedre de mange biologiske processer hvor vandmolekylet spiller en afgørende rolle – fx i planternes fotosyntese, i øjets synssans og i at beskytte cellernes DNA.
Det er også vands usædvanlige egenskaber der er afgørende for Jordens klima og den måde Solens energi fordeles på Jordkloden. Du vil støde på begreber som kemisk binding, energi, varmekapacitet, overfladespænding samt fotoner og få en større forståelse af hvorfor vand har så stor betydning for os og vores klode.

Læs mere på ofn.au.dk/foredrag/82
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier. Følg os

Længde: 2:00
Censur:

Foredrag: Mennesker i klimaets brændpunkter 2019

Plakat for filmen Foredrag: Mennesker i klimaets brændpunkter 2019

Tirsdag d. 05.11.2019

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.

Sprog: dansk
Entré: gratis
Pause: 20 minutter
Forelæsere: professor i klimaforandringer Sebastian H. Mernild, Nansen Centeret, Bergen og journalisterne Lars From og Klaus Dohm, Jyllands-Posten.

Klima er et brandvarmt emne lige nu. Ifølge videnskaben er klodens klima under en menneskepåvirket forandring. Isen smelter, temperaturen stiger, og vejret bliver mere ekstremt og uforudsigeligt. Mennesker over hele kloden kommer i klemme. Hvordan påvirkes de af den nye virkelighed? Og hvad er, ifølge videnskaben, fup og hvad er fakta?

Tag med Jyllands-Postens journalister Lars From og Klaus Dohm ud på en klimarejse Jorden rundt og mød mennesker i klimaets brændpunkter. Sammen med klimaprofessor Sebastian Mernild fra klimaforskningscenteret Nansen Centeret i Bergen i Norge vil disse menneskers skæbner blive sat ind i et videnskabeligt perspektiv: Hør fx om hvordan det påvirker indbyggerne i Stillehavsøstaten Tuvalu at isen smelter i Arktis, at verdenshavene opvarmes og at havspejlet derved stiger. Og hør om hvad det gør ved det globale klima og indbyggerne i Brasilien at regnskoven hvert år skrumper med tusindvis af kvadratkilometer. Med baggrund i fakta om både befolkningsudvikling og klimaets forandringer hører du også om hvorfor det i Indien diskuteres at sætte en begrænsning på hvor mange børn inderne må få. For faktum er at vi bliver flere og flere mennesker på kloden – med et befolkningstal som vil overstige 10 milliarder – hvilket ifølge mange forskere har afgørende betydning for klimaet. Også herhjemme er der store konsekvenser i vente.

Læs mere på ofn.au.dk/foredrag/84
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier. Følg os

Længde: 2:00
Censur:

Foredrag: Hvordan is og vand dannede Danmark 2019

Plakat for filmen Foredrag: Hvordan is og vand dannede Danmark 2019

Tirsdag d. 12.11.2019

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.

Sprog: dansk
Entré: gratis
Pause: 20 minutter
Forelæsere: professor i geofysik David Lundbek Egholm, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet og lektor i geologi Nicolaj Krog Larsen, Institut for Geoscience og Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet

Det danske landskab bærer tydeligt præg af at være dannet af is og vand: vi har alle bemærket smeltevandsletter og morænelandskaber samt store sten som blev medbragt af isen fra Norge eller Sverige under de seneste istider. Men hvornår og hvordan er det danske landskab blevet skabt – og hvad er forbindelsen til de skandinaviske bjerge?

I første del af foredraget kan du høre om hvordan klima og pladetektonik over det meste af Jorden konkurrerer om bjergenes højde og form. Dernæst vil du høre om hvordan istiderne omformede bjergene i Norge og Sverige og frigjorde de materialer som senere endte med at udgøre det danske landskab. Hør endvidere om hvordan forskerne i et nyt laboratorium på Aarhus Universitet bruger kosmisk stråling og computersimuleringer til at afsløre hvordan Skandinaviens bjerge med høje flader og dybe fjorde har udviklet sig over millioner af år.

I anden del af foredraget vil du se highlights fra den nyeste forskning i istidernes Danmark. Med nye digitale terrænkort løftes sløret for helt nye detaljer i istidslandskaberne fra forskellige dele af Danmark. Du vil også se eksempler på de enorme mængder ler og sand isen og vandet flyttede rundt på. Fx blev der alene i Vendsyssel under den seneste istid, Weichsel-istiden, hvert år aflejret ler og sand svarende til 200.000 lastvognlæs – og det stod på i 100.000 år.
Istiderne har også indflydelse på hvordan landskabet udvikler sig i dag idet eftervirkningerne fra isens tyngde stadig får det meste af Danmark til at hæve sig – og det er gode nyheder da havspejlet nu stiger som følge af global opvarmning.

Læs mere på ofn.au.dk/foredrag/83
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier. Følg os

Længde: 2:00
Censur:

Foredrag: Forædling af mennesket – før og nu 2019

Plakat for filmen Foredrag: Forædling af mennesket – før og nu 2019

Tirsdag d. 19.11.2019

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.

Sprog: dansk
Entré: gratis
Pause: 20 minutter
Forelæser: professor i zoofysiologi Tobias Wang, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

”Er det et problem for menneskets fremtid at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?” Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser. Ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af hvor vigtig selektion har været for evolutionen – altså udvælgelse af de individer der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove. Hør om hvorledes den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.

”Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?” Hør om hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests – fx fosterdiagnostik – skaber vigtige etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med – fx når vi bliver syge, når vi er pårørende og når vi får børn eller fravælger at få dem.

Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie, bioteknologi, etik, biologi og moderne samfundsforhold.

Særlig info for gymnasier:
I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene biologi, bioteknologi, historie og samfundsfag. I biologi på A-niveau dækkes således kernestofområder inden for genetik og evolution og supplerende stof inden for bl.a. bioetik, bioteknologi og medicin. I historie og samfundsfag kan foredraget bidrage til at vise eleverne hvorledes viden om historien kan bidrage til at afdække og opnå større forståelse for komplekse problemstillinger i det senmoderne samfund. Foredraget egner sig desuden som en del af et tværfaglig forløb i SRP.

Læs mere på ofn.au.dk/foredrag/86
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier. Følg os

Længde: 2:00
Censur:

Foredrag: Luften vi indånder 2019

Plakat for filmen Foredrag: Luften vi indånder 2019

Tirsdag d. 26.11.2019

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.

Sprog: dansk
Entré: gratis
Pause: 20 minutter
Forelæsere: lektor i analyse- og atmosfærekemi Marianne Glasius, Institut for Kemi, Aarhus Universitet og professor i miljømedicin Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Hvert år dør omkring 3.000 mennesker i Danmark for tidligt, og endnu flere bliver syge og indlagt på hospitaler, på grund af luftforurening. Luftforurening kan føre til sygdomme i luftveje og hjerte- karsygdomme. Men nyere forskning tyder nu også på at luftforurening også påvirker forekomsten af andre af de store folkesygdomme – herunder diabetes og Alzheimers.

Men hvor kommer de forurenende partikler og gasser fra, i hvor store mængder og hvilke er værst? Mennesket har altid produceret og udsat sig selv for luftforurening – især fra forbrænding; fra fx bål, brændeovne eller bilmotorer, men også via landbrugets udslip af ammoniak. Blæsten transporterer forureningen i atmosfæren tusinder af kilometer og en stor del af luftforureningen i Danmark kommer derfor fra udlandet, ligesom vi selv eksporterer vores luftforurening til vores nabolande. Naturen selv producerer også forurenende partikler og gasser som vi påvirkes af – de kommer fra fx skovbrande, vulkanudbrud, ørkenstøv og saltpartikler fra havet.

Forskerne kan spore kilderne til partikelforurening med avancerede kemiske analyser af molekylære sporstoffer. Når vi brænder træ og planter, omdannes eksempelvis cellulose til sukkerstoffer som bliver en del af partiklerne i røgen. Sådanne specifikke stoffer anvender forskerne til at spore kilder til forurening af luften – selv i fjerne arktiske områder.

Men hvad er egentligt de vigtigste kilder til luftforurening med partikler både lokalt og globalt? Hvilke effekter har de på miljøet, klimaet og vores helbred? Og hvordan påvirker klimaforandringer luftforureningen i fremtiden? Få svarene fra en kemiker og en læge der forsker i luftforurening og hvordan den påvirker vores sundhed?

Læs mere på ofn.au.dk/foredrag/81
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier. Følg os

Længde: 2:00
Censur: