Om Bio Langeland

Bio Langeland – en moderne biograf
Bio Langeland er en biograf med billede- og lydkvalitet helt i top. Dolbys digitale lydsystem har ekstra bagkanal i surroundhøjtalerkæden. Den digitale fremviser –Kinotonen - viser fremragende  digitale billeder i såvel 2D som i 3D og mestrer en billedhastighed på 48 billeder/sec.  Biografen er desuden sat op til dvd, video og afvikling af præsentationer. Det er ligeledes muligt via bærbar pc at gå på nettet og få billedet på lærredet. Der er teleslynge i salen til hjælp for hørehæmmede. I biografsalen er der 120 behagelige sidde-pladser med god plads fordelt over otte rækker, og der er plads til kørestol. I biografcaféen er der ca. 40 siddepladser.

Arrangementer og særforestillinger
Bio Langeland viser film alle dage. Virksomheder, institutioner og foreninger kan på andre tidspunkter end de programsatte købe særforestillinger eller leje biografen til møder, foredrag etc. Henvendelse herom skal ske i god tid af hensyn til programlægningen.

Biografens ledelse og organisation
Biografen ledes af en bestyrelse på syv medlemmer. Bestyrelsen har nedsat et filmudvalg og et pr-udvalg. Endvidere en cafègruppe, som tager sig af cafèens drift, indkøb etc. En driftsledelse, udpeget af bestyrelsen, har ansvaret for den daglige drift, som varetages af 10 selvstyrende medarbejder-teams, et for hver aften samt lørdag og søndag eftermiddag og for dagforestillinger. Yderligere er der forskellige specialfunktioner, der skal varetages i biografen.